Basen Konferencen 2025 er for fagprofessionelle, der arbejder med kravundgående adfærd og motivation blandt børn og unge
Konferencen finder sted fredag den 28. marts, hvor Hotel Nyborg Strand danner rammen om dagens mange faglige oplæg. Der er et begrænset antal pladser, så køb dine billetter i god tid
Hovedtalerne på dette års konference er Louise Klinge og Svend Brinkmann. Derudover kan du vælge mellem oplæg med ni forskellige fagpersoner, som alle deler ud af deres viden og erfaring med børn og unge med kravundgående adfærd
Pris 2.400,-
om konferencen
Hvad er Basen Konferencen?
Basen Konferencen er en 1-dags konference, der i år sætter fokus på kravundgående adfærd og motivation hos børn og unge. Formålet med konferencen er at forsyne fagprofessionelle med den nyeste viden og konkrete værktøjer, så vi sammen kan forbedre kvaliteten af vores professionelle arbejde og opnå bedre resultater for de børn og unge, vi arbejder med
Børns og unges trivsel er et aktuelt og vigtigt emne, og flere og flere beretter i dag om mistrivsel. Der er mange årsager hertil, og vi har alle et ansvar for at sikre børn og unge en meningsfuld, givende hverdag. Vi ønsker med Basen Konferencen at tage aktiv del i dette ansvar ved at samle den nyeste viden og dele vores 27 års erfaringer med specialiseret arbejde med børn og unge med særlige udfordringer
Vi er stolte af at have etableret Basen Konferencen som en betydningsfuld begivenhed, hvor fagfolk samles for at lære, dele viden og inspirere hinanden Vi tror på, at vi sammen kan skabe en positiv indvirkning på arbejdet med børn og unge både i almenområdet og på det specialiserede område
PROGRAM
Det kan du opleve på Basen Konferencen
Til Basen Konferencen 2025 har vi sammensat et program med oplæg, videnssessioner og workshops, der giver dig adgang til værdifuld viden til at styrke dit arbejde samtidig med, at du i løbet af dagen får rig mulighed for dialog og erfaringsudveksling med eksperter og kolleger på området
Ved konferencens første hovedoplæg gør børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet, Louise Klinge, os klogere på børn og unges grundlæggende behov. På baggrund af tværvidenskabelig forskning konkluderer Louise Klinge, at alle børn og unge har brug for at få støttet seks grundlæggende behov for at trives og udvikle sig. Til oplægget fortæller hun om behovene for sundhed, tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og for at bidrage – og hvad det indebærer for indretningen af børns skoleliv, hvor behovene skal imødekommes. Samtidig forklarer hun sammenhængen mellem de grundlæggende behov og nogle børns kravafvisende adfærd og lave motivation
Konferencens andet hovedoplæg leveres af professor i psykologi og forfatter Svend Brinkmann. Svend taler om, at vi bevidner noget, der ligner en epidemisk eksplosion i de psykiatriske diagnosers udbredelse for både børn og unge. I løbet af et år vil cirka 25 procent af befolkningen kunne få mindst én psykiatrisk diagnose, og det er aktuelt mere end hver syvende, der har en eller flere diagnoser som 17-årig. Hvordan forklares denne udvikling? Er mennesker sygere og mere afvigende end før? Eller har vores begreber om sygdom og sundhed ændret sig, så vi er blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og forstå vores problemer i lyset af det psykiatrisk-diagnostiske sprog? Hvad sker der med et samfund og dets børn, når problemer i stigende grad anskues gennem diagnosernes optik? Og hvordan skal professionelle forholde sig til udviklingen? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil Svend Brinkmann stille skarpt på diagnosernes betydning i dag, og særligt fokusere på nye kategorier som kravundgående adfærd
Ud over de to hovedoplæg, vil du kunne høre om aktuelle, faglige temaer på konferencens videnssessioner og workshops, der varetages af nogle af de dygtigste teoretikere og praktikere inden for feltet. I videnssessionerne kan du opleve Lotte Hedegaard Sørensen give redskaber til engagerende undervisning og Ph.d. Jacob Bahn tale om, hvorfor matematik er så svært med perspektiver og inspiration fra undervisning i Japan. Benedicte Schilling guider dig til at stille krav til din supervision for at styrke din egen faglige sikkerhed og motivation. Ergoterapeut Kia Ehlers gør os klogere på nedsat interoceptiv registrering blandt elever og Louise Tripp giver os et indblik i PDA profilens særlige kendetegn og kerneproblemer. I konferencens workshops kan du møde Christina Sommer, som sætter fokus på børn og unge med autisme og kravundgående adfærd og derudover kan du sammen med medarbejdere fra Basen, Marie Falck Hansen, Helle Cerelius, Gitte Lai Højmose, Line Aistrup og Kasper Ewald, dykke ned i teorier og konkrete redskaber i arbejdet med kravundgående adfærd og motivation
09.00-09.30 | Morgenmad |
09.30-09.40 | Velkommen |
09.40-10.45 | Hovedoplæg I: Louise Klinge, børne- og skoleforsker, medlem af Børnerådet |
10.45-11.00 | Pause |
11.00-12.00 | 1. runde videnssessioner og workshops
når du tilmelder dig, vælger du én ud af otte forskellige |
12.00-13.00 | Frokost |
13.00-14.00 | 2. runde videnssessioner og workshops
når du tilmelder dig, vælger du én ud af otte forskellige |
14.00-14.30 | Kaffe og kage |
14.30-15.30 | Hovedoplæg II: Svend Brinkmann, professor i psykologi, forfatter |
15.30-15.45 | Tak for i dag |
Basen Konferencens hovedtalere 2025
Louise Klinge, børne- og skoleforsker, leder af Eduk og medlem af Børnerådet
På baggrund af empirisk og teoretisk forskning konkluderer Louise Klinge, at alle børn og unge har brug for at få støttet seks grundlæggende behov for at trives og udvikle sig. I oplægget fortæller hun om behovene for sundhed, tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og for at bidrage – og hvad det indebærer for indretningen af børns skoleliv, hvor behovene skal imødekommes. Samtidig forklarer hun sammenhængen mellem de grundlæggende behov og nogle børns kravafvisende adfærd og lave motivation.
Svend Brinkmann, Professor i psykologi, forfatter
Vi bevidner noget, der ligner en epidemisk eksplosion i de psykiatriske diagnosers udbredelse for både børn og unge. I løbet af et år vil cirka 25 procent af befolkningen kunne få mindst én psykiatrisk diagnose, og det er aktuelt mere end hver syvende, der har en eller flere diagnoser som 17-årig. Hvordan forklares denne udvikling? Er mennesker sygere og mere afvigende end før? Eller har vores begreber om sygdom og sundhed ændret sig, så vi er blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og forstå vores problemer i lyset af det psykiatrisk-diagnostiske sprog? Hvad sker der med et samfund og dets børn, når problemer i stigende grad anskues gennem diagnosernes optik? Og hvordan skal professionelle forholde sig til udviklingen? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil Svend Brinkmann stille skarpt på diagnosernes betydning i dag og særligt fokusere på nye kategorier som kravundgående adfærd.
Videnssessioner og workshops
Når du tilmelder dig, vælger du dine to videnssessioner eller workshops: én kl. 11.00-12.00 og én kl. 13.00-14.00. Videnssessionerne er længere oplæg og workshops er kortere oplæg med efterfølgende mulighed for at arbejde med det præsenterede emne. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på de udbudte videnssessioner og workshops
–
Videnssession: Matematik i skolen – hvorfor er det så svært? Perspektiver fra Japan.
v. Jacob Bahn, Ph.d. i matematikkens didaktik
Japanske elevers konsistent høje resultater skyldes ikke disciplin, diktat og udenadslære, men en veludviklet praksis, der både tager højde for, hvordan matematik ’bedst’ kan læres, og hvordan børn og unge tænker. Denne praksis og den viden, der ligger bag, er udviklet gennem årtiers systematiske studier. De japanske studier og udviklinger bygger direkte på vesterlandske idealer – idealer, vi selv stadig kæmper med at implementere. Deltagerne introduceres til principperne bag nutidig japansk matematikundervisning, hvordan den er blevet udviklet og hvilken hjælp japanske lærere får til at undervise og udvikle deres egen praksis. Undervejs præsenteres bl.a. hemmeligheden bag japanernes succes: De tre komponenter, der tilsammen udgør deres ‘powertool’. Igennem oplægget bruges de japanske erfaringer og praksisser som spejl på vores egen matematikundervisning. Hvorfor er der så mange danske elever, der får så lidt ud af undervisningen? Så få, der bliver rigtigt dygtige? Og så mange, der udvikler negative forhold til og aversioner mod matematik? Det japanske eksempel kan ikke belyse alt ved dansk matematikundervisning, men det tilbyder mange relevante – og overraskende – perspektiver.
–
Videnssession: Stil krav til din supervision og styrk din egen faglige sikkerhed og motivation!
v. Benedicte Schilling, psykolog, akkrediteret supervisor, forfatter
Er du pædagogisk personale og ønsker at blive bedre til at håndtere børn og unge, der udviser kravundgående adfærd eller mangler motivation? Deltag i dette oplæg, hvor vi fokuserer på, hvordan du – sammen med din supervisor – kan rammesætte din supervision med klare mål, roller og samarbejdsstrukturer, som sikrer en optimeret opgaveløsning og målbare resultater.
Med disse værktøjer vil din supervision ikke blot blive skræddersyet til dine behov, men også komme de børn til gavn, som du arbejder med, og ønsker at støtte i deres udvikling. Du vil forlade oplægget med en tydelig forståelse af, hvordan du aktivt kan rammesætte din supervision, så du opnår den faglige sikkerhed og parathed, der gør dig i stand til at inspirere, motivere og støtte børn og unge på deres vej.
–
Videnssession: Engagerende undervisning
v. Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, Ph.d.
Lotte fokuserer i sin videnssession på, hvordan skolen og undervisningen kan imødekomme forskellige børn på forskellige måder. Nogle børn trives ikke i skolen. Vi kan forstå børnenes manglende lyst til at deltage i skolen på ’en passende måde’, som et problem i børnene; i så fald sætter vi ind med individrettede tilgange. Vi kan imidlertid også fokusere på at skabe de bedste betingelser for skolen, for lærere og for børn, sådan at flere børn genfinder glæden og motivationen til deres skoleliv. Hvad vil det sige at lave en skolekultur, der er inviterende? Hvordan udvikler vi undervisning, så flere børn bliver aktive og deltagende? Og hvordan inddrager vi og samarbejder vi med børn om at finde gode svar på de spørgsmål?
–
Videnssession: PDA -profilen: Når de mindste krav udløser angst
v. Louise Sandholdt Tripp, chefpsykolog ved Molis
Personer med PDA er ekstremt pressede af og følsomme over for andres krav og forventninger til dem, da de oplever en angstreaktion og en følelse af tab af kontrol, i mødet med disse. Almindelige hverdagskrav som for eksempel at børste tænder, sidde på sin plads eller møde til tiden i skolen kan udløse angst. For at undgå denne angst forsøger personen sig med undvigende, dominerende og kontrollerende adfærd. Dette bliver dog ofte mistolket i miljøet som trodsighed, opsætsighed, manglende opdragelse eller grænsesætning, selvom det i virkeligheden er angsten, og et ofte lavt selvværd, der er styrende for adfærden.
I denne videnssession gives en introduktion til PDA profilens særlige kendetegn og kerneproblemer, ligesom der gives en kort indføring i de særlige tilgange til at håndtere og forebygge kravundgående adfærd og konflikter ved børn med PDA.
–
Videnssession: Når vores elevers nedsatte eller uklare interoceptive registrering står i vejen for trivsel og udvikling
v. Kia Ehlers, ergoterapeut ved Psykologisk Ressource Center
Det er svært at gennemføre en hel skoledag uden mad, drikke, toiletbesøg og hvis man samtidig ikke har sovet i et døgn. Elever med anderledes, ujævn eller nedsat interoceptiv registrering har svært ved at mærke og handle på deres basale behov. De har mistet den intuitive ”indre fornemmelse” for hvad deres kropssignaler betyder, og registrerer ikke på samme måde deres behov som træthed, sult, tørst eller trang til at gå på toilettet, som vi andre tager for givet. Denne videnssession dykker ned i, hvordan vi kan forstå og arbejde med vores elevers interoceptive sans, så vi kan støtte dem i at få opfyldt de basale behov, der skal til for at komme i trivsel og udvikling.
–
Workshop: Når børn med autisme trækker sig og undviger krav, fortæller de os en masse.
v. Christina Sommer, psykologisk og pædagogisk konsulent
Når børn med autisme trækker sig og undviger krav, viser de os at de prøver at beskytte sig selv fra et miljø, som ikke giver mening for dem eller bliver for svært at være i. Vi kan som fagpersoner komme til at have et for ensidigt et blik på deres adfærd, og tolke adfærden som uhensigtsmæssig. Vi kan også komme til at fokusere for meget på, hvad barnet har svært ved, fremfor at kigge på barnets styrker, dets behov og finde frem til, hvad der egentlig giver mening for barnet. Vi kan også helt glemme at stille os selv det vigtige spørgsmål; Hvad er det som bliver svært for mig/os, når vi skal hjælpe børn som fremstår meget kravafvisende og hvad har vi selv brug for hjælp til for at hjælpe børnene? Når vi kigger dybt ind i autismens kerne, er der mange gode grunde til at sige nej og trække sig tilbage fra skolerne og de forskellige sociale rum som børnene tilbydes. Så hvordan bliver vi klogere på hvad det enkelte barn prøver at sige med sit nej, og med sin vægrende adfærd? Og hvilke ting skal vi have blik for når vi forsøger at skabe meningsfulde og trygge rum for børnene?
–
Workshop: Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere når eleven siger NEJ
v. Marie Sønderstrup Falck Hansen, autoriseret psykolog og VISO-specialist på Basen
Når barnets kravkapacitet er nedsat, belaster der ikke kun i skolen, men i høj grad også i hjemmet. Ofte ses belastningen ved for høje krav, primært som reaktioner hvor eleven er tryggest – hjemme hos forældrene. Det bliver derfor ofte forældrene, der i første omgang bærer barnets egen stemme ind i samarbejdet. De forskellige oplevelser af barnets reaktioner, kan let risikere at komplicere samarbejdet mellem forældre og professionelle, hvor der kommer meget på spil.
Denne workshop stiller skarpt på, hvordan vi professionelle kan være med til at sikre, at vi arbejder sammen med forældrene om de mest hensigtsmæssige løsninger til gavn for barnet. Der vil være fokus på hvordan man kan sikre optimale rammer for samarbejdet, med eksempler på gode erfaringer ift. hvad der virker, samt være blik for konkrete opmærksomheder det er værd at have, i kommunikationen med forældrene.
–
Workshop: Undervisningen på trods af udfordringer og diagnoser
v. Helle Cerelius, skolefaglig leder på Basen
Som undervisere står vi ofte i en situation, hvor nogle af vores elever, af forskellige årsager, ikke kan deltage i den undervisning som vi har planlagt. Derfor skal vi allerede, når vi forbereder vores undervisning, tage højde for denne kontekst/situation. Ved at gøre dette undgår vi ofte utilsigtede ”hovsa” løsninger og kvalificerer dermed i højere grad vores undervisning. På denne workshop dykker vi ned i værktøjskassen og ser på metoder, rammer og øvrige tiltag som vi kan gøre brug af i undervisningen, for at fremme elevernes deltagelsesmuligheder. Vi kommer bl.a. til at arbejde med børnesyn, barrierer, struktur, variation, forforståelse og rammer
–
Workshop: Et tværfagligt blik på den unges NEJ
v. Gitte Lai Højmose, autoriseret psykolog og VISO-specialist på Basen
I denne workshop vil vi med et tværfagligt blik se på, hvor og hvordan man kan sætte ind, når et ungt menneske siger nej. Arbejdet vil tage udgangspunkt i en konkret situation og I vil i grupper drøfte forståelsesrammer inden for stress-sårbarhedsmodellen samt drøfte mulige interventioner ud fra jeres faglighed og erfaringer
–
Workshop: Hvordan bruger vi leg og bamser til at få børn til at honorere på didaktiske og pædagogiske krav.
v. Line Aistrup, autoriseret psykolog på Basen og Kasper Ewald, behandler/underviser og VISO-specialist på Basen
Legen er børns naturlige virksomhed og derfor en tilgang der taler til deres zone for nærmeste udvikling. På Basen har vi erfaring med at inddrage bamser og dukker i narrative tilgange, så vores børn kan indgå i krav uden at blive belastet. Det narrative skaber en eksternaliserende præmis, hvor barnet har mulighed for at udtrykke sig og spejle sin personlighed i bamser, som talerør.
På Basen har vi opstartet ”bamseskoler” for enkelte børn i alderen 9-14 år. Gennem bamserne bygges bro mellem voksne og barn, hvilket kan hjælpe børnene med at deltage i undervisning, motoriktræning eller give udtryk for følelsesregulering. Workshoppen består af et kort oplæg om psykologisk teori og herefter et indblik i specialpædagogisk praksis med præsentation af konkrete eksempler og erfaringer
Oplægsholdere
Louise Klinge
Svend Brinkmann
Jacob Bahn
Jacob Bahn er tidligere lærer i matematik (og andre fag), har en Ph.d. i matematikkens didaktik og har arbejdet med matematikdidaktisk udviklingsarbejde som faglig specialkonsulent. Nu Adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og viceleder i National Center for Udvikling af Matematikundervisning. Gennem de sidste ca. femten år har han studeret, hvorfor vi i den danske grundskole har så svært ved at hjælpe eleverne til at blive fortrolige med matematik, og hvad der skal til, for at lave om på det.
Benedicte Schilling
Benedicte Schilling er cand. psych. aut. klinisk psykolog, specialistgodkendt for børn, unge og familier. Akkrediteret supervisor og træner, forfatter til adskillige bøger og artikler om systemisk efteruddannet både i Danmark og England. Hun er specialist i arbejdet med børn, unge, voksne og familier i de sociale og psykiatriske kontekster gennem mere end 30 år i både Danmark og England. Hun driver uddannelsesinstituttet Schilling CTS Ltd. som især beskæftiger sig med supervision, træning og professionsudvikling for alle, som har opgaver med børn, unge og familier i det sociale, psykiatriske og uddannelsesmæssige område
Benedicte har gennem hele sin karriere været med i børne politisk arbejde og var bl.a. med til at starte Børnetelefonen, var aktiv ift. at få revselsesretten afskaffet og var med til at etablere børneafdelingen i Psykiatrifonden. Hun er medstifter af Psykologfagligt selskab for supervision i Dansk Psykologforening i 2008, som hun sad 10 år som formand
Christina Sommer
Christina er en af de førende specialister indenfor autismeområdet i Danmark, og har et tæt samarbejde med psykiatrien, kommunale og private bosteder, (Special)skoleområdet, behandlingsskoler og kommuner rundt om i hele landet. Christina Sommer medvirkede desuden i TV-Dokumentaren ’De skjulte talenter’, som en ud af to eksperter i serien.
Lotte Hedegaard-Sørensen
Lotte Hedegaard-Sørensen er lektor, Ph.d. i inklusion og specialpædagogik på DPU, Århus Universitet. Lotte forsker i stor tæthed til praksis og er forfatter til flere fagbøger, der formidler indsigt om læreres faglighed og børns forskellige betingelser for at deltage.
Louise Sandholdt Trip
Louise er chefpsykolog hos Molis, hvor hun tilbyder terapi, rådgivning, supervision, foredrag og kurser. Louise er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet
Kia Ehlers
Kia er ansat ved Psykologisk Ressource Center. Hun er grunduddannet ergoterapeut og har i mange år specialiseret sig i sanseintegration og nervesystemets reguleringsbetingelser, herunder ift. interoception og traumereaktioner på tværs af neurotyper. Kia er autoriseret af sundhedsstyrelsen siden 2009. Kia har desuden videreuddannet sig i systemisk familieterapi med løsningsfokuseret tilgang og metodisk i flex familierådgivning
Kia er certificeret i ”Sensory Defensiveness”, og hun har i over 10 år udarbejdet sensoriske udredninger til børn, unge og voksne, primært via ”Sensory Profile”
Helle Cerelius
Helle er uddannet lærer og har undervist siden 2002. Helle har en PD i læsevejledning og erfaring fra både folkeskolen, privatskole, kostskole. Helle har været pædagogisk konsulent for Røde Kors samt Københavns befæstning, hvor hun har udviklet undervisningsmateriale. Helle har arbejdet med vejledning og udvikling af undervisning de seneste 12 år
Gitte Lai Højmose
Gitte Lai Højmose er autoriseret psykolog med en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret terapi. Gitte er VISO-specialist og leder af Basen Videnscenter
Marie Falck Hansen
Marie er autoriseret psykolog og VISO specialist. Hun har 15 års erfaring inden for det specialiserede børne/unge og voksenområde. Hendes teoretiske referenceramme er bred, og hun er bl.a. rundet af systemisk, narrativ, kognitiv forståelsesramme og har en efteruddannelse i compassionfokuseret terapi. Maries primære opgaver på Basen er VISO-opgaver samt interne og eksterne kurser. Hun er særlig optaget af, hvordan vi sikrer koordinerede indsatser og en fælles problemforståelse ved skolefravær
Kasper Ewald
Kasper Ewald er uddannet specialpædagog og arbejder på Basen som VISO-specialist og behandler/underviser på de skærmede pladser
Line Aistrup
Line Aistrup er autoriseret psykolog på Basens skærmede pladser og har tidligere erfaring fra PPR
Transport
Nærmeste togstation er Nyborg Station – beliggende 1,1 km. fra hotellet.
– København: ca. 1 t. 15. min fra Københavns Hovedbanegård.
– Århus: ca. 2 t. 10. min fra Aarhus Banegård. Ved nogle afgange skal man skifte tog i Odense og tage et IC-tog mod Østerport station og stå af på Nyborg station, denne rejse vil tage ca. 2 t. 15. Min.
– Odense: ca. 15 min. fra Odense Station.
Taxabestilling – kontakt receptionen på tlf. 6531 3131
Parkering og opladning af elbiler
På Hotel Nyborg Strand er der 600 gratis parkeringspladser og 8 ladestandere.
Overnatning
Ønskes overnatning på Hotel Nyborg Strand i forbindelse med Konferencen, kan du kontakte hotellet og høre om mulighederne for overnatning her:
Telefon: 6531 3131
E-mail: nyborgstrand@nyborgstrand.dk
Website: Nyborg Strand – Velkommen til hele Danmarks mødested
Tilmelding til Konferencen og de specifikke oplæg sker via linket her: Tilmeld
Tilmelding er først-til-mølle-princip, da der er begrænset deltagerantal på 140 deltager i alt. Tilmeldingerne registreres i den rækkefælge de modtages og det samme gælder tilmelding til oplæg. Så tilmeld dig allerede i dag, så du sikrer dig en plads på din ønskede session
Betaling
Ønsker du at betale via elektronisk faktura sendes en mail til Konferencen@basen.dk med oplysninger på deltagere, navn, adresse og kontaktinfo på betaler, samt EAN nummer. Vi gør opmærksom på at tilmelding ved betaling via faktura først registreres endeligt, når fakturaen er betalt
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet eksempelvis ved afbud fra en oplægsholder
Hjemmesiden opdateres løbende med de nyeste oplysninger angående Konferencen
Materiale til Konferencen udsendes på mail en uges tid inden Konferencen. Når du ankommer til Konferencen vil du få udleveret en flyer med dagens program og du vil få tildelt et navneskilt, som fungerer som din billet til Konferencen
For spørgsmål vedrørende konferencen:
Mail: Konference@basen.dk
Pris: 2.400,- Prisen dækker hele Konferencen inkl. deltagelse i oplæg, garderobe og måltider i løbet af konferencen
Eventuelle køb i baren vil være for egen regning
-
Hovedtaler
Svend BrinkmannProfessor i psykologi og forfatter
Vi bevidner noget, der ligner en epidemisk eksplosion i de psykiatriske diagnosers udbredelse for både børn og unge. I løbet af et år vil cirka 25 procent af befolkningen kunne få mindst én psykiatrisk diagnose, og det er aktuelt mere end hver syvende, der har en eller flere diagnoser som 17-årig. Hvordan forklares denne udvikling? Er mennesker sygere og mere afvigende end før? Eller har vores begreber om sygdom og sundhed ændret sig, så vi er blevet mere tilbøjelige til at diagnosticere og forstå vores problemer i lyset af det psykiatrisk-diagnostiske sprog? Hvad sker der med et samfund og dets børn, når problemer i stigende grad anskues gennem diagnosernes optik? Og hvordan skal professionelle forholde sig til udviklingen? Med udgangspunkt i disse spørgsmål vil Svend Brinkmann stille skarpt på diagnosernes betydning i dag og særligt fokusere på nye kategorier som kravundgående adfærd. -
Hovedtaler
Louise KlingeBørne- og skoleforsker, medlem af Børnerådet
På baggrund af empirisk og teoretisk forskning konkluderer Louise Klinge, at alle børn og unge har brug for at få støttet seks grundlæggende behov for at trives og udvikle sig. Til oplægget fortæller hun om behovene for sundhed, tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og for at bidrage - og hvad det indebærer for indretningen af børns skoleliv, hvor behovene skal kommes i møde., at alle børn og unge har brug for at få støttet. Samtidig forklarer hun sammenhængen mellem de grundlæggende behov og nogle børns kravafvisende adfærd og lave motivation. -
Workshop
Når vores elevers nedsatte interoceptive registrering står i vejen for trivsel og udvikling.v. Kia Ehlers, ergoterapeut
Det er svært at gennemføre en hel skoledag uden mad, drikke, toiletbesøg og hvis man samtidig ikke har sovet i et døgn. Elever med nedsat interoceptiv registrering har svært ved at mærke deres basale behov. De har mistet den ”indre fornemmelse” for deres krops signaler og registrerer ikke på samme måde deres behov som træthed, sult, tørst eller trang til at gå på toilettet. Denne workshop dykker ned i, hvordan vi kan forstå og arbejde med vores elevers interoceptive sans, så vi kan støtte dem i at få opfyldt de basale behov, der skal til for at komme i trivsel og udvikling. -
Videnssession
Engagerende undervisningv. Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, ph.d.
Lotte fokuserer i sin videns session på, hvordan skolen og undervisningen kan komme forskellige børn i møde på forskellige måder. Nogle børn trives ikke i skolen. Vi kan forstå børnenes manglende lyst til at deltage i skolen på ’en passende måde’, som et problem i børnene. VI sætter ind med individrettede tilgange. Vi kan også fokusere på at skabe de bedste betingelser for skolen, for lærere og for børn, sådan at flere børn genfinder glæden og motivationen til deres skoleliv. Hvad er det at lave en skolekultur, der er inviterende, hvordan udvikler vi undervisning, så flere børn bliver aktive og deltagende og endelig, hvordan inddrager vi og samarbejder vi med børn om at finde gode svar på de spørgsmål? -
Videnssession
Når børn med autisme trækker sig og undviger krav, fortæller de os en massev. Christina Sommer, Psykologisk og pædagogisk konsulent
Når børn med autisme trækker sig og undviger krav, viser de os at de prøver at beskytte sig selv fra et miljø som ikke giver mening for dem eller bliver for svært at være i. Vi kan som fagpersoner komme til at have et for ensidigt et blik på deres adfærd, og tolke adfærden som uhensigtsmæssig. Vi kan også komme til at fokusere for meget på hvad barnet har svært ved, fremfor at kigge på barnets styrker, dets behov og finde frem til hvad der egentlig giver mening for barnet. Vi kan også helt glemme at stille os selv det vigtige spørgsmål; Hvad er det som bliver svært for mig/os, når vi skal hjælpe børn som fremstår meget kravafvisende og hvad har vi selv brug for hjælp til for at hjælpe børnene? -
Videnssession
Videns session: Stil krav til din supervision og styrk din egen faglige sikkerhed og motivationv. Benedicte Schilling, cand.psych, supervisor
Er du pædagogisk personale og ønsker at blive bedre til at håndtere børn og unge, der udviser kravundgående adfærd eller mangler motivation? Deltag i dette oplæg, hvor vi fokuserer på, hvordan du – sammen med din supervisor – kan rammesætte din supervision med klare mål, roller og samarbejdsstrukturer, som sikrer en optimeret opgaveløsning og målbare resultater. Med disse værktøjer vil din supervision ikke blot blive skræddersyet til dine behov, men også komme de børn til gavn, som du arbejder med, og ønsker at støtte i deres udvikling. Du vil forlade oplægget med en tydelig forståelse af, hvordan du aktivt kan rammesætte din supervision, så du opnår den faglige sikkerhed og parathed, der gør dig i stand til at inspirere, motivere og støtte børn og unge på deres vej. -
Workshop
Matematik i skolen - hvorfor er det så svært? Perspektiver fra Japanv.Jacob Bahn, Ph.d. i matematikkens didaktik.
Japanske elevers konsistent høje resultater skyldes ikke disciplin, diktat og udenadslære men en veludviklet praksis, der både tager højde for, hvordan matematik ’bedst’ kan læres, og hvordan børn og unge tænker. Denne praksis og den viden, der ligger bag, er udviklet gennem årtiers systematiske studier af, dels hvad der bedst kan hjælpe elever til at lære matematik, dels hvad der bedst kan hjælpe lærere til at undervise på en måde, der bygger på dette. Deltagerne introduceres til principperne bag nutidig japansk matematikundervisning, hvordan den er blevet udviklet og hvilken hjælp japanske lærere får til at undervise og udvikle deres egen praksis. -
Workshop
Undervisningen på trods af udfordringer og diagnoserv. Helle Cerelius, Skolefaglig leder, Basen
Som undervisere står vi ofte i en situation, hvor nogle af vores elever, af forskellige årsager, ikke kan deltage i den undervisning som vi har planlagt. Derfor skal vi allerede, når vi forbereder vores undervisning, tage højde for denne kontekst/situation. Ved at gøre dette undgår vi ofte utilsigtede ”hovsa” løsninger og kvalificerer dermed i højere grad vores undervisning. På denne workshop dykker vi ned i værktøjskassen og ser på metoder, rammer og øvrige tiltag som vi kan gøre brug af i undervisningen, for at fremme elevernes deltagelsesmuligheder. Vi kommer til at arbejde med børnesyn, barrierer, struktur, variation, forforståelse, rammer osv.